Derfor Ny Horsens !
Af Kurt Munch Sand, Kirstinelund 19, Voerladegård, Egon Sørensen, Hedevej 7, Dørup, Helle Asmild, Kirkedalen 13, Voerladegård, Terkild Holst, Kirstinelund 16, Voerladegård, Tove Øllgård, Højlundvej 32, Voervadsbro
Der er reelt ikke den store forskel på hvad Ny Skanderborg og Ny Horsens kan tilbyde borgerne i de to sogne Voerladegård og Sdr. Vissing. Begge kommuner er i kraftig vækst.
Men når vi vælger Ny Horsens opnår vi bl.a. følgende: 1. Mulighed for fortsat at deltage i alle ældreaktiviteter i Brædstrup og Sdr. Vissing, for pensionister fra Voerladegård og Sdr. Vissing sogne ! 2. Voerladegård og Sdr. Vissing sogne vil blive hørt i et Landsbyråd, der er oprettet for at styrke brugerindflydelsen og nærdemokratiet i alle kommunens landsbyer !
og ikke mindst 3. Bæredygtige skoler i både Voerladegård & Sdr. Vissing sogne !
Derfor mener vi, at Voerladegård sogn også skal sige Ja til Ny Horsens.
Borgergruppen for sognesammenhold mod syd
|